Bikere og bandefolk er også gode forældre - Part 5.

Det burde og skulle handle om børnene, men desværre er det i de fleste sager om samværsfordeling forældrene som indtager hovedrollen, og børnene ender i de fleste sager op med bare, at være statister. Det burde og skulle være omvendt, for det handler om børnenes bedste og ikke forældrenes "bedste".

Et barn har krav på kærlighed, et barn har krav på sin mor og far, og et barn skal på ingen måder bøde for, at forældrene er "dumme", og ikke kan finde ud af, at tilsidesætte deres egne behov fremfor barnets behov.

I Bikere og bandefolk er også gode forældre - Part 4., der fortalte Advokat Hassan Mahmood, at det selv for advokater i børnesager kan være meget frustrerende, at se det for forældrene mange gange mere handler om deres behov end om børnenes behov. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor det så ender op med at være sådan, og om der måske er flere medskyldige til denne "forbrydelse" end bare forældrene?

I dag er det blevet så let, at beskylde hinanden for alverdens ting og sager uden man skal dokumentere sine påstande, og netop det er også hvad mange forældre gør mod hinanden i sager om samværsfordeling med deres børn, og i de fleste tilfælde er det faren, der må stå for skud for de mest vanvittige og udokumenterede beskyldninger fra moren.

Tidligere og nuværende bikere- og bandefolk ved vi må ligge ryg til mange "kugler", for der bliver ikke sparet på krudtet, når mor først ruller "kanonerne" ud i sin verserende "bandekrig" mod far. I krig og kærlighed gælder alle kneb, og hvis far ikke var klar over det - så bliver han det, når mor erklærer ham "bandekrig".

Mange mødre har desværre på ingen måder nogen problemer med, at beskylde deres børns fædre for ting som f.eks., at være en voldpsykopat, som har banket hende igennem hele forholdet, og truer hende på livet, at han er stofmisbruger og sågar pædofil.

Listen af beskyldninger har ingen ende, og værre er det så, at det ikke er mor, som behøves at bevise sine påstande, men far, som nærmest bliver tvunget til, at skulle dokumentere sin uskyld - for hvis ikke, så bliver alt brugt mod ham i sagen.

Vi lever i et demokratisk retssamfund, og derfor har vi alle ret til et forsvar. Man kan så mene om det hvad man vil, men endnu mere sandt er det, at vi nok er mange, som ikke kan forstå, at nogen advokat overhovedet ønsker, at forsvare en pædofil eller barnemorder, men faktum er desværre bare, at det er deres levebrød.

Men hos advokater hersker der også noget der hedder moral og god etik, og lad os lige holde fast i den tråd - for advokater burde bedst af alle vide, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

Derfor kunne det måske være en god ide, at advokatstammen satte sig til bords, og i fællesskab kunne komme frem til, at selvom man repræsenterer hver sin klient i en barnesag - så handler det om barnets tarv, og ikke om, at bistå forældrene i at fremkomme med udokumenterede påstande om alle mulige kriminelle handlinger.

En ting er hvad vi måske tror eller ved, men en anden ting er hvad vi kan bevise, og sådan SKAL det også være i sager om samvær med sine børn. Det må ophøre, at man som mor bare kvit og frit kan fremføre så alvorlige beskyldninger mod en far, der gør, at man som en far kan blive frarøvet sit barn af systemet.

Barneadvokaterne må slå i bordet nu, og indgå en aftale om, at det skal være slut med, at være "narresutten"  mellem mor og far - det handler om børnene. Det må og skal ophøre med det selektive, og fakta må og skal på bordet når det handler om vores børn og deres tarv. Muligt, at advokaterne repræsenterer en forældre i en barnesag, men i bund og grund er det barnet de skal forsvare og beskytte - for det handler om barnets tarv, og ikke deres klients egoistiske behov.

Der er stor forskel på at bruge og misbruge systemet, og i barnesager er det bare sådan, at mange mødre misbruger systemet, og sålænge systemet tillader det - så får det, som foregår nu i mange børnesager om samvær ALDRIG en ende.

Denmark - MC & Gjengkriminalitet.