Hver tredje rocker og bandemedlem falder fra exitforløb

Den tidligere bandeleder Nedim Yasar boede i over et år på en skjult adresse i Danmark, mens han var i et exit-forløb. Han gennemførte exit-programmet, har taget en HF og er bl.a. medvært i Radio 24Syv-programmet ”Politiradio”. Foto: Tobias Nicolai

Flere rockere og bandemedlemmer skal hjælpes til at forlade miljøet via såkaldte exitforløb. Det er et af de centrale værktøjer i den bandepakke, som justitsminister Søren Pape (K) fremlagde forleden for at dæmme op for det stigende antal rocker- og banderelaterede skyderier. Men tal fra Rigspolitiet viser, at hver tredje kandidat i exitprogrammet falder fra igen.

Line Lerche Mørck, som forsker i bande-exit ved Aarhus Universitet, kritiserer både optaget og frafaldet.»Der er for få, der vælger det. Der er mange penge at spare ved at gøre dem til produktive medborgere, det styrker også trygheden hos potentielle ofre,« siger hun.


I 2016 var der 1.396 registrerede rockere og bandemedlemmer i Danmark. Ifølge Rigspolitiet, som fører statistik over alle kandidater uden for fængslerne, var 96 personer ved årsskiftet i gang med et exit-forløb. I 2015 og 2016 blev der gennemført 60 exitforløb, 30 blev afbrudt. 36 kom aldrig i gang – f.eks. fordi kandidaten ikke blev vurderet tilstrækkeligt motiveret.


I Kriminalforsorgen, som løbende har ca. 60 personer i exit i fængslerne, vurderer sikkerhedskonsulent Trine Brun, at fordelingen er den samme. Retsordfører Peter Kofod (DF) kalder frafaldet »ærgerligt«.
»Mange risikerer dermed at falde tilbage i den gamle rille. Vi skal have udboret, hvad årsagen kan være, men også hvad omkostningerne for samfundet er,« siger han. 


Rigspolitiet har ikke et samlet overblik over, hvorfor hver tredje falder fra, oplyser politikommissær Peter Steffensen fra Nationalt Forebyggelsescenter.
»Nogle kan være faldet tilbage i deres gamle miljø eller søgt ind i et nyt, lignende miljø. Der kan også være begået kriminalitet, som ikke er forenelig med at være i exit,« siger han.

Pape gransker udfordringer

Exitprogrammet kan bl.a. tilbyde psykologhjælp og støtte til at finde en ny – og om nødvendigt hemmelig – adresse væk fra den gamle omgangskreds. I en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget blandt 29 kommuner, der i de seneste tre år har været hjemsted for rockerborge eller bandegrupperinger, svarer de 12 imidlertid, at boligmangel i høj eller meget høj grad er en udfordring for exitarbejdet.
»Mangel på boliger er et kæmpe problem,« konstaterer eksempelvis Jacob Holm Jørgensen, exitkoordinator i Frederikssund Kommune.


Peter Steffensen fra Rigspolitiet erkender også, at »det er en udfordring at finde en passende varig bolig til exitkandidater«.


Sociolog Maria Libak Pedersen, der har undersøgt exitprogrammerne for Justitsministeriet, lægger heller ikke skjul på betydningen:
»Det er nemt at falde tilbage, hvis kontakten til grupperingen er for tæt. Exitdeltagerne har derfor behov for en bolig i et område, hvor det er hensigtsmæssigt for dem at starte på en frisk.«


Bandepakken, som Søren Pape ønsker at haste igennem, lægger nu op til, at programmet udvides, så også personer, der ikke er registrerede rockere og bandemedlemmer, kan blive optaget. Ministeren har igangsat en revision af hele exitprogrammet og vil nu også se nærmere på boligmanglen.
»Jeg kan godt forstå, at der er en begrænset lyst til at finde disse boliger. Hvad følger med af udgifter, hvis man hjælper med en bolig? Hvad er det for et klientel, der kan opsøge dem? Hvad nu hvis vedkommende falder tilbage?« spørger han.
»Jeg tror, at noget af det skal løses ved at se på, hvordan det skal finansieres, når man flytter et bandemedlem fra en kommune til en anden. Det må vi tage en drøftelse om.«


Tilbud i exit

Det udtrykker flest exitkandidater behov for hjælp til for at kunne forlade deres kriminelle miljø:


1: Økonomiske problemer (over 60 pct.)
2: Bolig (over 60 pct.)
3: Psykologsamtaler mv. (over 50 pct.)
4: Arbejde (over 50 pct.)
5: Skole/uddannelse (over 40 pct.)
6: Mentorstøtte (over 40 pct.)
7: Fjerne tatoveringer (over 30 pct.)
8: Misbrugsbehandling (over 20 pct.)
9: Sikkerhedsforanstaltninger (over 20 pct.)
10: Løse familieproblemer (under 5 pct.)


Kilde: Justitsministeriet


Denmark - JP.