Det er ikke længere i Mjølnerparken, at du leder efter banderne

For få år siden så enhver ung sjæl i Mjølnerparken sig over skulderen. Bander og kriminalitet var hverdag. Nu er udviklingen vendt – og banderne næsten forsvundet. Hemmeligheden er Mjølnerparken selv.

Kriminaliteten var hans forbandelse, den bragte ham i uføre, men midt i uføret blev kriminaliteten på en måde også hans redning. Bachir Hussein er barn af Mjølnerparken, og når han fortæller sin historie, kan han godt selv høre, at han har været heldigere end så mange andre.

Jeg har taget nogle gode beslutninger – og på de rigtige tidspunkter«, konstaterer han.»Og så er jeg taknemmelig for, at min fortid – selv om den ikke har været god – har givet mig en fordel i mit nuværende arbejde«.Tilbagestrøget hår, luftige træningsbukser og en varm Peak Performance-trøje. Bachir Hussein har hverken i uniform eller attitude forladt Mjølnerparken. Men som han sidder her og smiler genert og læner sig tilbage i sofaarrangementet på et kønsløst kontor i Mjølnerparkens sekretariat, står det alligevel klart, at en del er forandret for den 30-årige dansker med rødder i Palæstina.»Jeg har fået en chance, og nu vil jeg gerne hjælpe andre«, siger Bachir Hussein.»Når man har været i gennem det hele selv og set de dårlige sider af livet, vil man gerne hjælpe andre med at komme væk fra bander og kriminalitet«.

Havde dette interview fundet sted for få år siden, havde Bachir Hussein været medlem af banden Brothas. Han ville have talt om fællesskabet, om det fede i at lave hurtige penge, om trygheden ved at have brødrene tæt på. Måske ville han have været på udgang fra fængslet, og måske ville han i et stille moment indrømme, at livet i banden kunne være mere opslidende, end man udadtil ville være ved.

Det er anderledes nu. Bachir Hussein har forvandlet sig. Forladt sin gamle løbebane og fået arbejde hos Lejerbo København som formidler af job og uddannelse til Mjølnerparkens unge. På den måde er hans historie symbolsk for den udvikling, som det udskældte beboerområde på Nørrebro har gennemlevet de sidste to år: Fra at have været et område plaget af høj beboerutryghed, kriminalitet og bandeaktivitet er Mjølnerparken i dag et område med faldende kriminalitet, mens banden Brothas – der blev oprettet i 2005, primært havde til huse i Mjølnerparken og siden fusionerede med banden Black Jackets – i dag stort set er forsvundet fra området.Seks brækjern på 50 meter.


I juledagene skrev Politiken om en ny undersøgelse, hvori blot 38 procent af de almene boligorganisationer, som driver udsatte boligområder, svarer, at politiet er tilstrækkeligt til stede og kommer, når der kaldes. Det fik Mjølnerparken til at kontakte Politiken – for her fungerer samarbejdet mellem boligområde og ordensmagt upåklageligt, siger begge parter.

»Når det er lykkedes herude nu, skyldes det kombinationen af motiverede beboere, som ønsker sig et attraktivt boligområde og renommé, og kompetente myndigheder som det kriminalitetsforebyggende arbejde SSP og Københavns Politi, som sammen med boligselskabet har insisteret på forandring«, siger Eskild Dahl Pedersen, sekretariatsleder for den boligsociale indsats i Mjølnerparken

.

Guderne skal vide, at medierne før har været efter Mjølnerparken. Ofte med rette, erkender de, der har arbejdet indgående med området. Så sent som for et år siden trak Eskild Dahl Pedersen selv avisoverskrifter, da han sammenlignede Nørrebro med det belgiske jihadist-epicenter Molenbeek.

»Vi har mange familier, der er udsat for vold, og vi har mange familier, der lever med angst, uden at vi har kræfterne til at gøre op med det. Vi har mange, der lever af kriminalitet«, sagde han dengang til Berlingske og konkluderede, at den sociale sammenhængskraft i området var brudt sammen.

I dag er han anderledes positiv. Øget overvågning har fået trygheden til at stige blandt beboerne. Fjernelse af hegn og buskads har gjort det sværere at gøre gedulgte forretninger i området. Da en strækning på 50 meter med buske blev fjernet sidste år, fandt oprydderne seks brækjern. En ungdomsklub har kunnet tilbyde Mjølnerparkens unge et alternativ til banderne. Og om fire år er målet, at Mjølnerparken helt skal være fri for særlige indsatser eller hjælp udefra.

Den positive udvikling skyldes blandt andet et stærkt samarbejde med politiet, forklarer Peter Veje. Han er politikommissær og leder af Lokalpoliti Nordøst med ansvar for Mjølnerparken.




Det er faktisk Mjølnerparken, som har løst Mjølnerparkens problemer. Sådan skal det også være

»Lejerbo (boligselskabet i Mjølnerparken, red.)  har i længere tid haft den politik, at politiet skal kunne komme og gå når som helst. Det betyder, at vi har fået opbygget relationer til de unge. De kender os, og derfor kan vi også rykke noget i det forebyggende arbejde«, siger Peter Veje.

Nuvel, intet er perfekt, slet ikke Mjølnerparken. Nu og da sprayes et overvågningskamera over, for nogen tid siden blev der fundet våben i en ungdomsklub, og der findes stadig beboere i Mjølnerparken med relationer til bander. Andelen af beboere med en dom på 2,64 procent er stadig over grænsen på den famøse ghettoliste. Men for fire år siden var tallet over 3 procent, så også på den front går det i den rigtige retning.

Bachir Hussein er enig. Den måske største trussel imod beboerfreden – banderne – er ikke længere en reel trussel:

»Det er ikke længere i Mjølnerparken, at du leder efter banderne. Der er kommet styr på det herude nu. Det er virkelig godt«.

’Hvem er han til at sige det?’

Det handler om autenticitet, siger Bachir Hussein. Mjølnerparkens børn har ofte ikke megen tiltro til eller respekt for verden uden for blokkene, så når man er lykkedes med at få bremset bandeaktiviteten – og medfølgende hovedpiner som narkohandel, våbenhandel og afpresning – er det, fordi forandringen er kommet indefra: »Det er faktisk Mjølnerparken, som har løst Mjølnerparkens problemer. Sådan skal det også være. Selvfølgelig er der kommet hjælp andre steder fra, men lige meget hvad vil det altid være folk herudefra, som skal nå ind til de unge. De unge lytter kun til dem, der selv har været igennem det«, siger Bachir Hussein.

Hans første fængselsdom blev samtidig en brat stopper for det bandeliv, han indtil da havde levet. Han havde haft penge og anseelse, og lige pludselig stod han i hvert fald uden det første.

»Jeg havde haft det godt og havde et højt forbrug. Så da jeg kom ud, indså jeg, at jeg var nødt til at tage mig et arbejde«.

Bachir Hussein gennemførte et såkaldt bande-exit-forløb og fik arbejde i Fakta. Men tingene gik skævt, og pludselig sad han igen bag tremmer. I dag har han endegyldigt valgt en anden vej, siger han.

Et af flere vendepunkter kom, da han i februar 2015 var med til at grundlægge ungeklubben i Mjølnerparken. Noget skulle gøres, og Bachir Hussein oplevede, hvordan de unge lyttede til ham på grund af hans fortid. De tog hans råd til sig.

»Fordi jeg godt ved, hvordan bandelivet er, er der ingen, som siger ’hvem er han til at sige det?’«. Det giver legitimitet. Og jeg kunne se, at det hjalp at fortælle de unge om ulemperne ved sådan et liv. Og havde det ikke været for klubben, havde banderne stadig været her«.

Arbejdet er endnu ikke færdigt, siger han. Men han har også sig selv at tænke på. I et stykke tid har Bachir Hussein ved siden af arbejdet i Mjølnerparken haft sin egen frisørsalon. Men det er svære tider, så nu vil han lave den om til en slikbutik.

»Så kan jeg også gøre folk glade dernede«, siger han med et grin og læner sig frem i sofaen.

»Måske kan jeg ansætte nogle af de unge fra Mjølnerparken i min butik. Så kan de se, at arbejde betaler sig mere end kriminalitet«.

Denmark - P.