Tre anholdt: Mistænkeligt dødsfald i Aalborg

16x9
En af de anholdte iført DNA-dragt på vej ind i politibil. Foto: Tommy Hald / TV 2 NORD


Person fundet død. Område ved Vesterbro i Aalborg afspærret.
En person er onsdag eftermiddag kort efter klokken 15 fundet død på Vesterbro i Aalborg. Politiet undersøger dødsfaldet som mistænkeligt, oplyser Nordjyllands Politi i tweet.


Desuden oplyser politiet at stedet er afspærret, og der nu skal ske nærmere undersøgelser på stedet, men derudover har politiet ikke yderligere oplysninger.


Ifølge TV 2 NORD's reporter på stedet er tre personer anholdt, men det har ikke været muligt for TV2.dk at få bekræftet de oplysninger hos politiet.


Ifølge TV 2 NORD blev de tre anholdte ført væk i såkaldte DNA-dragter, der skal bevare tekniske spor.

Comments