En by, en klan – to bander.


Familiemedlemmer fra den berygtede Daabas-klan i Odense kontrollerer ikke bare en, men to bandegrupperinger. Black Army og United Tribuns Forever, UTF, har begge et Daabas-familiemedlem som præsident.


Ved flere lejligheder har de to grupperinger poseret sammen i medierne og på de sociale medier, hvor de sværger fryd og gammen samt evig troskab mellem de to bander.
Og nok er der tale om to rygmærker. Men det endog meget tætte parløb gør, at der mere eller mindre er tale om en sammensmeltet struktur – det vurderer kilder med indsigt i miljøet.

27. juni fik Houssam Daabas et år og ni måneders fængsel i en sag om 42 kilo hash. I samme sag fik hans kone et års betinget fængsel, fordi retten fandt det bevist, at hun på et tidspunkt havde flyttet hash fra et opbevaringssted til et andet. Privatfoto 


 27. juni fik Houssam Daabas et år og ni måneders fængsel i en sag om 42 kilo hash. I samme sag fik hans kone et års betinget fængsel, fordi retten fandt det bevist, at hun på et tidspunkt havde flyttet hash fra et opbevaringssted til et andet. Privatfoto

Et tohovedet bandemonster kontrolleret af henholdsvis Wassim Daabas, præsident for Black Army, og Houssam Daabas, præsident for UTF. Eller rettere; det var han, indtil han 27. juni fik et år og ni måneders fængsel i en sag om 42 kilo hash.


Samme struktur– For mig er det egentlig ikke så vigtigt med grupperingernes navne og eventuelle personers positioner i strukturen. Jeg ser det som en kriminel gruppe, siger Sten Skovgaard Larsen, chefpolitiinspektør, Fyns Politi.


Han beskriver, hvordan grupperne er i politiets søgelys, og at der inden for de seneste tre-fire måneder er dømt fire personer med tilknytning til banderne for narkohandel. Her har en fået seks et halvt års fængsel for bl.a. et kilo kokain og 40 kilo hash, mens en anden har fået fem et halvt års fængsel for et kilo kokain.


Dertil kommer anholdelser og varetægtsfængslinger i andre sager.
– Der er ingen tvivl om, at folkene bag grupperingerne står bag en væsentlig del af den handel med hash og kokain, vi har her i byen og på resten af Fyn, fortæller han.


Fattige bandemedlemmerI forhold til grupperingens kriminelle mønster forklarer han, at hash og narko selvfølgelig spiller en stor rolle.


Men i samme åndedrag beskriver han, at det langtfra er alle, der tjener mange penge.
De fleste af de menige kriminelle bandemedlemmer har ikke ret mange penge.
– I det samlede kriminalitetsbillede ser vi også ordinære tyveri-sager. Altså sager i den små-kriminelle afdeling. I den forbindelse kan der også være sager, hvor en eventuel ejer forsøges presset til at betale en sum for at få sine ejendele eller bil tilbage, fortæller han.
– Det er vores opfattelse, at den gruppe fylder meget i det samlede kriminalitetsbillede, siger Sten Skovgaard Larsen.
– Inkluder det også afpresning og forsøg på afpresning, sådan som det var fremme for et par år siden?– Det er ikke vores opfattelse, at lige netop afpresning i klassisk forstand af spise- og gå i byen-steder er noget problem.
– Hvilken rolle spiller Daabas-familiemedlemmer i forhold til gruppen?– Der er flere familiemedlemmer, der spiller en stor rolle.
– Men der er altså også medlemmer af andre familier, der gør sig i tung kriminalitet.
– Og nogle gange skal man passe på, at det hele ikke går op i klanmønstre. Men selvfølgelig betyder det noget, om man hedder det ene eller andet, siger Sten Skovgaard Larsen.

Over 100 medlemmer af familien

Daabas-klanen tæller nu over 100 medlemmer. Familien, der har palæstinensiske rødder, kom til Danmark i 1986 og slog sig ned i Vollsmose. Her i form af en statsløs palæstinenser og dennes kone og en kvinde, der blev angivet som ekskone samt 16 børn.


Det gamle familieoverhoved er død, men familien er på tredje generation i Danmark. Ikke alle familiens medlemmer er kriminelle, men især én gren gør sig i kriminalitet. Her er de fleste voksne mænd dømt i en række forskellige sager. Blandt andet for vold, grov vold og narko.


Dertil kommer, at andre bandefigurer og kriminelle har giftet sig ind i familien. Det gælder eksempelvis Hajsam ’Fladskærm’ Polat, der på Facebook angiver at være gift med et kvindeligt medlem af Daabas-familien.


Også den nu udviste afpresser og hashgangster Mahmoud ’Fez Fez’ Khalil Salem er gift ind i Daabas-klanen. Dennes 16-årige søn fik i øvrigt et år og tre måneders fængsel i samme hashsag, som Houssam Daabas for nylig fik dom i.

Skryder på de sociale medier

En række af de kriminelle bande- og klanmedlemmer har i dén grad taget de sociale medier til sig. På Facebook og andre platforme lægges der jævnligt billeder og video-klip ud, hvor det fyger med trusler rettet mod fjendebilleder, der skal udsættes for diverse ting.


Men indimellem giver de impulsive opdateringer bagslag – eksempelvis da der blev lagt billeder ud af en kamphund, der var iklædt en vest fra UTF.


Det var fra før, Houssam Daabas overtog banden. Rygmærket var et, de havde taget fra en daværende fjende.


Billedet med hunden er dog ikke at finde på de sociale medier mere. Det blev pillet ned, øjeblikket efter Houssam Daabas havde erklæret sig som præsident for banden.
* * *

Black Army: Førte sig frem til sankthansfest

Første gang, Black Army viste sit bandemærke frem, var i 2013 til den traditionelle sankthansfest i Fruens Bøge uden for Odense.


Dengang beskrev Fyens Stiftstidende, hvordan en gruppe på knap 20 unge indvandrere iført T-shirts og hættetrøjer præget med bandens mærke tog en rundtur på området sammen med fire-fem kamphunde, før de blev vist bort af politiet.


Café- og butiksafpresningBandens første boss var Mohammed Riyad Daabas, der dog i september 2014 til Ekstra Bladet forklarede, at han skam stadig var del af banden, om end han ikke længere var leder.
I samme åndedrag benægtede han, at banden deltog i omfattende afpresning af diverse butikker, caféer, diskoteker og shawarmabarer i Odense og omegn – hvilket ellers var politiets påstand. Politiet vurderede dengang, at også andre kriminelle deltog i afpresningerne, men at medlemmer af Black Army stod bag langt størstedelen.


Den tidligere Syrien-kriger Ahmed Samsam har også været en del af Black Army.
Ifølge oplysninger til Ekstra Bladet er bandens nuværende præsident Wassim Daabas.
* * *

Bandepræsident: Vi er bare et broderskab

– Hvorfor er det, at medierne hele tiden skal kæde Daabas-familien sammen med kriminalitet? Der er mange i familien, der ikke er kriminelle. Det er synd for dem, at familienavnet hele tiden skal nævnes på den måde.
Sådan siger Wassim Daabas, der er præsident for Black Army.
– Det er rigtigt, at enkelte i familien er kriminelle. Men det er der altså mange, der ikke er, tilføjer han.
Han erkender at være præsident, men derudover ønsker han ikke uddybe sagen yderligere.
– Der er tale om et broderskab, hvor nogle er kriminelle. Det kan ikke undgås. Men det handler ikke om narko og sorte penge.
Det samme gælder forholdet til UTF:
– Vi er et broderskab, og vi er tæt på hinanden, siger han.
– Hvad med sagen, hvor Mohammed Sendi blev knivdræbt i Vejle. Og er der eventuelt hævn på vej?– Ingen kommentarer. Kan du have en god dag, lyder det fra Wassim Daabas.
* * *

United Tribuns Forever: Tæskede sig til rygmærke

United Tribuns Forever, UTF, er oprindelig en tysk gadebande, der i fjor fik sin første afdeling i Aabenraa i Sønderjylland. Det første stykke tid var der ikke megen blæst om banden. Men i fjor søgte andre personer med indvandrerbaggrund at åbne en UTF-afdeling i Odense for at skabe modvægt til Black Army, og det førte til forskellige former for tumult.

United Tribuns er de kriminelle Daabas-klan-medlemmers anden bande. Samlet ses de to bander som en. Privatfoto 


 United Tribuns er de kriminelle Daabas-klan-medlemmers anden bande. Samlet ses de to bander som en. Privatfoto

Derfor var overraskelsen stor, da Fyens Stiftstidende 4. februar i år beskrev, hvordan 34-årige Houssam Daabas nu var den nye UTF-boss i Danmark. Kilder med indsigt i miljøet beskriver, hvordan kredsen omkring Houssam Daabas under et slagsmål havde erobret nogle UTF-rygmærker.


Da medlemmer fra den tyske moderklub kom til Danmark for at forhandle rygmærkerne tilbage, blev de i stedet enige med Daabas om, at han skulle være den nye bandekalif i UTF.
Houssam Daabas bekræftede i den forbindelse forløbet over for Ekstra Bladet.


* * *

Bande har vokseværk

31-årige Mohammed Sendi blev dræbt i Vejle onsdag 1. juni. Angiveligt skete det i forbindelse med et opgør om hashpenge. Foto: Ekstra Bladet 
31-årige Mohammed Sendi blev dræbt i Vejle onsdag 1. juni. Angiveligt skete det i forbindelse med et opgør om hashpenge. Foto: Ekstra Bladet

UTF og Black Army er grupperinger, der står meget stærkt på Fyn, og som har vokseværk. Sådan lyder vurderingen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.
– De er i løbende forandring, de udvider og ekspanderer. Og set udefra ser det ud som en samlet gruppe. Også selv om de har to rygmærker. Et andet særpræg er, at familie-bånd og -relationer spiller en stor rolle, fortæller Michael Kjeldgaard, leder af NEC.
– Det med familiebåndene gør, at der er en helt anden dynamik i strukturen og i forhold til, hvordan de agerer i forhold til konflikter med andre kriminelle i Odense og på Fyn.


Gifter sig ind– Der er jo tale om, at ledelsen – eller de toneangivende personer – i banderne er i tæt familierelation. Og vi ser også, at man i miljøet gifter sig ind i familien og dermed binder sig tættere til hinanden, siger han.
NEC vurderer, at der i forhold til det fynske bandemiljø er tale om en ret enestående problemstilling – i hvert fald, når det gælder forsøget på i så massiv grad at sætte sig på kriminalitet:
– Det ser vi ikke andre steder i Danmark, lyder det fra NEC-chefen.
– Den ene gren af strukturen er jo UTF, som kommer fra udlandet. Og det giver den samlede gruppe et vist internationalt rygstød. Både i forhold til at få hjælp og til støtte.
– Vi har set dem komme til fester og begravelser. Det kan tolkes som opbakning, og det er samme mønster, vi i årevis har set i rockerverdenen.
I forhold til kriminalitet handler det jo især om vold, hash og narko. Samt ikke mindst forsøg på intimidering af nærmiljøer og mulige fjendebilleder:
– Vi ser, at de forsøger at ekspandere til især det sydlige Jylland. De ønsker at styre. Og en af måderne er at gå ud og råbe i gaderne og vise sig frem, vurderer Kjeldgaard.
Han fortæller, at der især i det sydlige Jylland er et anspændt forhold til lokale kriminelle strukturer, men ikke direkte åbne konflikter.
* * *

Bande-medlem dræbt i hashopgør

Sammen med andre figurer var kernemedlemmet i Black Army Mohammed Sendi kørt til Vejle 1. juni. Turen endte fatalt for det 31-årige bandemedlem.
Uden for butikken Green City Head Shop, der ligger i Vestergade i hjertet af Vejle, og som sælger rygeudstyr med mere, kom det til klammeri, hvor den 31-årige blev stukket med kniv i halsen.
Sagen viser, hvordan de to fynske bandegrupperinger forsøger at sprede sig ud over Jylland.
Flere kilder med indsigt i miljøet fortæller, at den 31-årige angivelig kørte til Vejle for at indkassere penge, som figurer i grupperingen Black Army åbenbart mente at have til gode i handel med hash.


Bid af kagenForeløbig er der ingen officiel Black Army-afdeling i Vejle, men for at få en bid af kagen har banden indgået en aftale med lokale kriminelle.


I den forbindelse var der åbenbart uafklarede økonomiske spørgsmål – og uenighed.
Sydøstjyllands Politi vil ikke direkte kommentere Ekstra Bladet oplysninger. Men i en pressemeddelelse har politiets presseafdeling diplomatisk beskrevet, at narkogæld, som gerningsmanden ikke var i stand til at betale til nu afdøde, formentlig er årsagen til opgøret.


Magtdemo til begravelseTo mænd med afghansk baggrund jages nu for drabet.
Efter Sendis begravelse gennemførte Black Army og UTF en massiv magtdemonstration i Odense, hvor de kørte i biler og viste rygmærker frem. Her var stemningen ganske anspændt.

Comments